GoByg

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 8. maj 2026

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af digitale ydelser hos GoByg.dk, som drives af Depenau Consult ApS, CVR-nr. 43222368, kontakt@gobyg.dk.

Ved at gennemføre et køb accepterer du disse handelsbetingelser samt vores privatlivspolitik.

2. Ydelsen

GoByg leverer AI-assisterede digitale byggesagsydelser, herunder byggesagsrapporter og AI Byggerådgiver. Ydelserne vurderer dit byggeprojekt op imod det relevante bygningsreglement, lokalplaner, ejendomsdata og ortofoto fra offentlige registre og geodatakilder (BBR, DAWA, Datafordeleren, GeoDanmark, Plandata.dk).

Vigtigt: GoByg's rapporter og rådgiversvar er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Den endelige afgørelse om byggetilladelse træffes altid af kommunen. Se vores AI-transparenserklæring i rapporten for yderligere detaljer (jf. EU AI Act, art. 50).

Ydelserne bygger på offentlige danske register- og geodata (BBR, Matrikel, DAWA, GeoDanmark Ortofoto og Plandata.dk), der er stillet til rådighed under Creative Commons Attribution 4.0 (CC BY 4.0). Se afsnit om kildehenvisninger i vores privatlivspolitik for fuld attribution.

3. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms. Prisen for den valgte ydelse vises tydeligt på betalingssiden inden købet gennemføres.

Betaling sker via Stripe med kort (Visa, Mastercard) eller MobilePay. Beløbet trækkes ved køb. GoByg har ingen adgang til dine fulde kortoplysninger - disse behandles udelukkende af Stripe (PCI DSS Level 1 certificeret).

4. Levering

Rapporten eller rådgiveradgangen leveres digitalt umiddelbart efter betaling og er tilgængelig online på din konto. Leveringen anses for gennemført, når den købte digitale ydelse er tilgængelig for visning eller brug.

5. Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftalelovens § 18 har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb af digitale ydelser.

Undtagelse: Da den digitale ydelse genereres eller gøres tilgængelig umiddelbart efter købet, giver du ved at gennemføre betalingen dit udtrykkelige samtykke til, at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og du anerkender dermed, at fortrydelsesretten bortfalder, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13.

Du vil blive bedt om at bekræfte dette samtykke på betalingssiden inden købet gennemføres.

6. Reklamation

Hvis ydelsen indeholder væsentlige fejl som følge af tekniske problemer (f.eks. manglende data fra API'er eller systemfejl), kan du reklamere inden for 14 dage efter levering ved at kontakte os på kontakt@gobyg.dk.

Reklamation dækker ikke tilfælde, hvor kommunen træffer en anden afgørelse end GoByg's vurdering, da ydelsen er vejledende.

7. Ansvarsbegrænsning

GoByg fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brugen af rapporten, herunder men ikke begrænset til:

  • Afslag på byggetilladelse
  • Forsinkelser i byggesagsbehandling
  • Fejlagtige oplysninger fra offentlige registre og geodatakilder (BBR, Matrikel, DAWA, GeoDanmark, Plandata.dk)
  • AI-analysens begrænsninger

GoByg's samlede erstatningsansvar kan ikke overstige det beløb, der er betalt for den pågældende ydelse.

GoByg respekterer ophavsret og licensvilkår på de offentlige datakilder, der indgår i analysen, og videregiver disse på CC BY 4.0-vilkår jf. attributionsteksten i rapporten og privatlivspolitikken.

8. Opbevaring og sletning af data

Betalte sager (inkl. rapport og uploadede tegninger) opbevares i 365 dage, hvorefter de slettes automatisk. Kladder uden betaling slettes efter 30 dage. Se vores privatlivspolitik for yderligere detaljer.

9. Klager og tvister

Klager kan rettes til kontakt@gobyg.dk. Kan en tvist ikke løses i mindelighed, kan du indbringe den for Nævnenes Hus eller EU-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (ODR).

10. Lovvalg

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret.